Skimmelsvamp

Skimmelsvamp? Døjer du med koncentrationsbesvær, hovedpine, snue, hovedpine, træthed, anfald af svimmelhed eller irriterede øjne, næse og luftveje, når du befinder dig hjemme? Så kan det skyldes, at du har skimmelsvamp i din bolig.

Skimmelsvamp er da heller ikke et rart bekendtskab. I hvert fald ikke, hvis man har fået det ind i boligen. For ikke kun er det grimt at se på, kan være ildelugtende, men er også direkte sundhedsskadeligt.

Skimmelsvamp

Mere begreb end betegnelse

De færreste er dog klar over, at skimmelsvamp faktisk er mere et begreb end en egentlig betegnelse.

Skimmelsvamp dækker nemlig over en større gruppe af svampe, der har flere fællestræk. Bl.a., at de kræver et fugtigt klima for at kunne vokse og trives. Samt, at de benytter organiske materialer som fødekilde.

Men ét væsentligt fællestræk for svampene er, at de kan påvirke vores dagligdag på særdeles uheldig vis. Ikke mindst grundet de sporer og giftstoffer, de udsender i luften, som kan være aldeles ubehagelige.

Fakta om skimmelsvamp

Skimmelsvampe vokser i kolonier som tynde, forgrenede tråde (hyfer). Hyferne danner tilsammen svampes såkaldte mycelium.

Under de rette vækstbetingelser vil sporer fra skimmelsvamp kunne spire og dermed danne nyt mycelium. Nye kolonier kan ligeledes opstå, hvis små brudstykker af mycelium frigives til luften.

Skimmelsvampe udskiller en række forskellige enzymer. Disse enzymer kan nedbryde de materialer, de vokser på.

Desuden udskiller skimmelsvampe forskellige andre biologisk aktive stoffer. Herunder bl.a. såkaldte mykotoksiner (svampegiftstoffer). Giftstofferne benytter skimmelsvampene bl.a. i kampen mod konkurrenter i deres nærmiljø.

Frigiver giftstoffer

Skimmelsvampe kan således være skyld i forskellige fysiske problemer. For eksempel kan de forårsage træthed, hovedpine, åndedrætsbesvær og mange andre symptomer, der kan minde om allergiske reaktioner.

Desuden kan svampene forværre symptomerne hos personer, der i forvejen lider af astma. I værste fald kan skimmelsvamp også direkte forårsage astma og kroniske allergier.

Det skyldes, at både skimmelsvampe og de sporer, de udsender, frigiver en lang række forskellige stoffer. Blandt andet giftstoffer (toksiner), der kan gøre dig syg. Og, i værste fald, som kan give dig varige mén.

Skimmelsvamp findes næsten overalt

Skimmelsvampe er meget små svampe. I visse tilfælde så små, at de kan være svære at se med det blotte øje. De er desuden at finde alle vegne i naturen og vokser på både jord og plantedele.

Det betyder så også, at sporerne fra skimmelsvampe let finder vej ind i vores boliger, f.eks. når der luftes ud. Og er sporerne først inden for hjemmets vægge, kan de udvikle sig til skimmelsvampe på overflader, der har været fugtige gennem en periode.

Skimmelsvamp har nemlig ideelle vækstbetingelser i fugtige omgivelser. Det vil sige, at man nemt risikerer skimmelsvamp steder som kælderen, loftet, badeværelset eller et hvilket som helst andet sted, der er udsat for fugt.

I boligen vil skimmelsvamp typisk vise sig som grønne, sorte, brune eller hvide pletter/plamager/skjolder. De kan dog også sagtens optræde steder, hvor de ikke umiddelbart er synlige, f.eks. bag tapet eller paneler. Derfor opdages de typisk først, hvis tapetet løsner sig eller der begynder at lugte muggent.

Selv om skimmelsvamp lever af organisk materiale, og derfor i og på organiske materialer som f.eks. træ, maling, tapet og støv, kan svampene imidlertid også forekomme på uorganiske materialer som mineraluld. Der skal blot være fugt nok og f.eks. støv til stede.

Skimmelsvamp findes i øvrigt i utallige former. Udseendet kan derfor variere ganske meget og derfor er skimmelsvamp ikke lige umiddelbart til at identificere med det blotte øje. Til gengæld lugter flere skimmelsvamp-arter muggent.

Skimmelsvampe og høfeber

Høfeber_2De fleste forbinder uden tvivl høfeber med pollen fra planter som birk, græs og bynke. Men symptomerne på høfeber kan også skyldes allergier for bl.a. husstøvmider, pelsdyr og sporerne fra skimmelsvampe.

Sporerne fra skimmelsvampe spredes på samme måde som pollen fra planter, og kan i lighed med pollen give høfeber. Tros dette, svarer skimmelsvamp-sporer alligevel mere til planternes frø, da de modsat pollen kan danne grobund for ny vækst.

I Danmark er det slægterne Alternaria og Cladosporium, der tegner sig for flertallet af de normalt forekommende skimmelsvamp-sporer udendørs, som kan fremkalde høfeber eller andre allergiske reaktioner. Cladosporium fører klart feltet med en andel på hele 70 procent.

Men selv om disse to slægter tegner sig for det meste, er også sporer fra slægterne Aspergillus og Pencillium ganske almindelige. Ligeledes kan skimmelsvampe som Botrytis og Mucor give høfeber.

Personer med allergi kan dog også få problemer med svampesporer end de almindeligt forekommende udendørs. F.eks. kan sporer fra de skimmelsvampe, der vokser på fugtige byggematerialer i vandskadede bygninger, også give symptomer og være årsag til sygdom.

Man vil altid kunne finde sporer fra skimmelsvampe i luften udendørs. Mængden afhænger dog af årstiden. For eksempel vil der i perioder med frost være ingen eller meget få sporer i luften.

Mængden af sporer tiltager for alvor først på sommeren, mens den største mængde normalt findes i løbet af august, og så aftager henover efteråret.

Vejret har således en stor betydning for skimmelsvampe. Svampene har nemlig de bedste betingelser for vækst, hvis vejret er både varmt og fugtigt, mens de nemmest spreder sig i tørt, blæsende vejr.

Til gengæld bryder de sig slet ikke om frostvejr. I vintermånederne sikrer svampene derfor deres overlevelse ved, at sporerne gemmer sig for frosten i jorden.

Lider du af høfeber, eller døjer du jævnligt med symptomerne i høfeber-sæsonen, kan det være en fordel at holde sig orienteret om mængden af pollen og sporer i luften. På forsiden af f.eks. Astma-Allergi Danmarks hjemmeside kan du altid finde det aktuelle pollen- og svampespore-niveau.

Indeklimaet er vigtigt

Flertallet af danskere opholder sig, ifølge Sundhedsstyrelsen, indendørs 80-90% af tiden. Det gør det mere end relevant at sætte fokus på indeklimaet og dets indvirkning på helbredet. Ikke kun på kort, men også langt, sigt.

Indeklimaet udgøres af mange faktorer. Bl.a. lyd, lys, temperatur, lugt, luftfugtighed og kvaliteten af luften. Dermed afhænger det af mange forskellige fysiske, kemiske og biologiske påvirkninger – også fra kilder udefra.

Fugt i bygninger giver f.eks. gode vækstbetingelser for skimmelsvamp. Som dermed kan føre til et dårligt indeklima.

Global opvarmning

Når varm og fugtig luft møder en kølig væg i for eksempel en kælder, er risikoen for at der dannes kondensvand rigtig stor. Netop kondensvand ses ofte som grobund for skimmelsvamp og dermed som særlige gunstige vækstvilkår.

Netop de varmere og mere fugtige somre er, hvad de fleste klimaeksperter ser i spåkuglen. Det skyldes de globale klimaændringer, vi i disse år er vidne til, som også vil betyde mildere vintre med mere nedbør.

Kan føre til hussvamp

I sig selv skader skimmel hverken en bygning eller de enkelte bygningsdele. Skimmelsvamp er til gengæld tegn på, at der gennem længere tid har været fugtigt i boligen.

Dermed kan der så også være gode vækstvilkår for andre typer svampe. For eksempel kan det føre til hussvamp, og hussvamp kan være rigtig skadeligt og kan føre til at en bygning ødelægges.

Du kan i øvrigt læse Sundhedsstyrelsens anbefalinger her.

Ikke kun skidt

Skimmelsvampe kan medføre såvel gener som sundhedsskadelige effekter på mennesker. Både i inde- og udendørsmiljøet. Men skimmelsvampe spiller omvendt også en væsentlig rolle i naturens stofkredsløb samt i føde- og medicinalindustrien.

Blandt andet kan penicillin fremstilles af skimmelsvampen Penicillium chrysogenum, mens andre af Penicillium-svampen anvendes i forbindelse med fremstilling af f.eks. blå- og hvidskimmeloste. Og i forbindelse med fremstilling af vin anvendes såkaldt gråskimmel.

Så skimmelsvamp har altså, trods alt, også sine positive sider.