De fleste mennesker trives således bedst, når den relative luftfugtighed i boligen er mellem 35 og 60 procent. En relativ luftfugtighed på under 45 procent er normalt kun muligt i vinterhalvåret, hvor der fyres inden døre. I sommerhalvåret kan den relative luftfugtighed nå op til omkring 70 procent.

Temperaturen i din bolig har også betydning for luftfugtigheden. Det skyldes, at varm luft kan indeholde mere fugt (eller vanddamp) end kølig luft kan. Faktisk kan luft rumme dobbelt så meget fugt for hver gang temperaturen stiger 11 grader.

En relativ luftfugtighed på under 45 procent er derfor normalt kun muligt i vinterhalvåret, hvor der fyres inden døre. I sommerhalvåret kan den relative luftfugtighed nå op til omkring 70 procent.

Skimmelsvamp kræver fugtige omgivelser, for at kunne trives. Kommer den relative luftfugtighed over 70 procent, kan skimmelsvamp spire på næsten ethvert organisk materiale. Kommer den relative luftfugtighed over 95 procent, eller er en overflade direkte fugtig, kan skimmelsvamp sågar spire på uorganiske materialer, f.eks. beton og puds.

Læs mere om fugt her.

Skimmelsvampe er små svampe, der via sine sporer spreder sig gennem luften. Sporer fra skimmelsvampe optræder overalt i naturen og dermed kan du næsten ikke undgå dem i dit indeklima.

Skimmelsvampe opnår ideelle vækstbetingelser i fugtige omgivelser. Dermed skal der altså ikke meget til, før du risikerer at få skimmelsvamp i dit hjem.

Skimmelsvamp lever af organisk materiale, og derfor i og på organiske materialer som f.eks. træ, maling, tapet og støv. De små svampe kan dog også optræde på uorganiske materialer, f.eks. mineraluld. Det kræver blot den rette kombination af f.eks. fugt og støv.

Udseendet på skimmelsvamp kan variere ganske meget. Derfor kan du heller ikke altid lige identificere skimmelsvamp med det blotte øje. Til gengæld lugter flere arter af skimmelsvamp muggent.

Læs mere om at teste for skimmelsvamp.

Har du problemer med at koncentrere dig eller døjer du ofte med hovedpine, snue, træthed, anfald af svimmelhed eller irriterede øjne, næse og luftveje, når du befinder dig hjemme? Så kan det skyldes, at du har skimmelsvamp i din bolig.

Selv om navnet ”skimmelsvamp ” dækker over en meget stor gruppe, så har de nemlig ét væsentligt fællestræk: De kan påvirke din dagligdag på særdeles ubehagelige måder.

Skimmelsvampe kan således være skyld i forskellige fysiske problemer. F.eks. træthed, hovedpine, åndedrætsbesvær og mange andre symptomer, der kan minde om allergiske reaktioner.

Skimmelsvamp kan desuden forværre symptomerne hos personer, der i forvejen lider af astma. I værste fald kan skimmelsvamp også direkte forårsage astma og kroniske allergier.

Det skyldes, at både skimmelsvampe og de sporer, de udsender, frigiver en lang række forskellige stoffer. Bl.a. giftstoffer (toxiner), der kan gøre dig syg. Og, i værste fald, forårsage varige mén.

Du kan finde meget mere information om skimmelsvamp og symptomer her.

Radon er en såkaldt ædelgas og et et grundstof med den kemiske betegnelse Rn. Det er en radioaktiv gas eller luftart, som stammer fra det radium, der forekommer naturligt i almindelig jord og mange byggematerialer. Du kan hverken lugte eller se gasarten, hvilket gør radon umulig at opdage med normale sanser.

Selv om radon siver op fra undergrunden overalt i Danmark, er der stor for skel på, hvor højt radon-niveauet er. Ikke kun varierer det fra egn til egn, men kan også variere så meget lokalt, at du kan have et højt radon-niveau, selv om din nabo blot har et lavt.

Undergrundens sammensætning har også stor betydning for radon-niveauet. Hvis du f.eks. har klipper og moræner under din grund, er der en stor sandsynlighed for et højt radon-niveau.

Koncentrationen af radon i luften angives som “becquerel pr. kubikmeter” (Bq/m³). Gennemsnitsværdien for boliger i Danmark ligger omkring 59 Bq/m³.

Tidligere anbefalede Sundhedsstyrelsen, at radon-værdien i boliger skulle ligge under 200 Bq/m³. Men i dag anbefaler WHO og den danske sundhedsstyrelse, at man ikke bør bo i en bolig, hvor radon-niveauet er over 100 Bq/m³. Det skyldes at nyere undersøgelser har påvist, at flertallet af de personer med kræft, hvor sygdommen skyldes radon, har boet i en bolig med en radonværdi på mellem 100 og 200 Bq/m³.

Radon trænger først og fremmest ind i boligen fra undergrunden via små sprækker eller utætheder i fundamentet. Boligfundamenter blev først krævet radon-sikret fra 1998. Derfor er boliger opført før 1998 særligt udsatte, men du kan selvfølgelig også komme ud for sprækker i nyere byggerier.

Hvis radon er kommet ind i din bolig, kan den direkte indåndes. Det betyder, at der afgives radioaktiv stråling til dine lunger. Det kan ved påvirkning over en periode føre til kræft.

Du kan finde alt om radon, også de forskellige testmuligheder, hos vores søstersite, RadonHuset.dk.

Formaldehyd (CH₂O) er en naturligt forekommende kemisk forbindelse af kul, brint og ilt, der kan optræde i mange forskellige former. Den naturlige form er som en gas, men du kender sikkert formaldehyd bedst fra den vandige opløsning formalin.

I sin rene form dræber formaldehyd de fleste bakterier. Derfor anvendes stoffet, typisk i form af formalin, da også til desinficering og konservering.

Formaldehyd, og det vandfortyndede formalin, er sundhedsskadeligt for mennesker, og anses for at være både allergi- og kræftfremkaldende. Derfor optræder formaldehyd/formalin da også på Miljøstyrelsens liste over farlige stoffer.

Desuden menes formaldehyd at kunne påvirke såvel immunforsvar som gener negativt. Selv i meget små koncentrationer, helt ned til 0,05 mg/m³, kan formaldehyd desuden irritere øjne, næse og hals.

Da formaldehyd, og formalin, således er skadeligt for dit helbred, har forskellige organisationer opstillet grænseværdier for stoffet i vores omgivelser. F.eks. anbefaler verdenssundhedsorganisationen, WHO, at mængden af formaldehyd i luften indendørs ikke overstiger 0,1 mg/m³.

Formaldehyd har en skarp, stikkende lugt, der kan lugtes af meget følsomme personer ved koncentrationer helt ned til blot 0,03 mg/m³. Flertallet kan dog normalt først lugte formaldehyd ved meget højere koncentrationer – og langt over grænseværdierne.

Bliv endnu klogere på formaldehyd og dine muligheder for selv at teste her.

Fyrer du for gråspurvene? Eller, spurgt på en anden måde, forsvinder varmen ud af boligen?

Det er det, der betegnes som varmetab. Varmetab, der oftest sker gennem ydervægge, taget, vinduerne og gennem gulvet/fundamentet, skyldes oftest, at boligen er dårligt isoleret, er utæt eller har såkaldte kuldebroer, der leder varmen ud og lader kulden passere ind.

Isolering har ikke kun betydning for varmetab. Isolering hjælper således med at holde boligens overflader (vægge, lofter og gulve) ikke bliver for kølige om vinteren, mens det sikrer, at overfladerne ikke bliver for varme om sommeren, selv om solen bager udenfor.

Jo bedre isoleret din bolig, jo bedre holder den også på varmen. Isoleringen sørger med andre ord for, at varmen forbliver inde i boligen. Med andre ord, kan dårlig isolering føre til et stort varmetab i fyringssæsonen.

Hvor godt din bolig er isoleret afhænger normalt af byggeåret, da der siden 1961, hvor det første egentlige bygningsreglement så dagens lys, og op gennem årene har været adskillige stramninger af bygningsreglementet omkring isolering. Derfor finder du normalt samme type svage punkter i boliger, der er opført i samme tidsperiode.

Også utætheder i boligen har stor betydning for eventuelt varmetab. Det anslås nemlig at mellem 20 og 30 procent af din boligs forbrug af energi finder vej til det fri via utætheder.

Utætheder kan forekomme rigtig mange steder. Bl.a. omkring vindueskarme, dørkarme og fuger ved døre. Men også ved f.eks. bjælkelaget i etageadskillelser eller gennembrydninger af dampspærren grundet bl.a. gennemføring af kabler og rør.

Fejl i konstruktionen af din bolig kan føre til de såkaldte kuldebroer. Altså et sted, hvor kulde kan trænge ind og varme kan slippe ud af boligen.

Kuldebroer, der ikke må forveksles med revner eller utætheder, har imidlertid størst og mest mærkbar betydning, hvis din bolig er velisoleret. Derfor er det da også i velisolerede huse, at der typisk kan spares ekstra på varmeregningen ved at få gjort noget ved kuldebroerne.

Kuldebroer viser sig ofte som mørke striber på lofter eller vægge. Det skyldes, at der dannes kondens, hvor støv og snavs så let kan sætte sig fast. Kombinationen af fugt (kondensen) og organiske materialer (støv og snavs) betyder samtidig, at risikoen for mug og skimmelsvamp forøges ganske betragteligt.

Bygningsreglementet nævner da også kuldebroer. Det er således et krav, at boligen skal være konstrueret på en sådan måde, at der ikke kan opstå kuldebroer, hvor bygningens vægge møder fundamentet.