Aspergillus

Aspergillus Spp hører til blandt de hyppigst forekommende skimmelsvampe på fugtige bygningsdele og kræver ikke meget fugt for at udvikle sig. Arten kan således allerede påbegynde vækst ved blot 75 procent relativ luftfugtighed på overfladen af et materiale.

Aspergillus-arterne kan, grundet deres store udbredelse, kraftige muglugt og store sporeproduktion, have store, negative konsekvenser for indeklimaet. Aspergillus betragtes desuden som en biologisk aktiv skimmelsvamp (SBAS), der kan producere giftstoffer.

Denne type skimmelsvamp kan således forårsage infektioner i lunger, luftveje, næse, bihuler og øregange. Hos personer med svækket immunforsvar eller immundefekter kan Aspergillus føre til alvorlig sygdom, hvor også indre organer som hjerne og nyrer kan blive angrebet.

Svampen smitter ved inhalation af svampesporer i luften eller fra klimaanlæg. Smitter ikke mellem personer.

Visuelt er Aspergillus kendetegnet ved at danne kolonier med hvide, gule, orangegule og orangegrønne farver.

aspergillus