Fugt

Våd_rudeFor høj luftfugtighed er ikke kun ensbetydende med gode vækstbetingelser for skimmelsvamp. For også husstøvmider trives i et fugtigt miljø.

Er dit indeklima fugtigt, er det derfor en god idé at måle fugtprocenten i vægge, gulve og lofter. Fugt i luften har nemlig en tendens til at sætte sig især på kolde vægge/gulve. Ikke mindst, hvis du har haft en vandskade, anbefales det at få målt den relative luftfugtighed i vægge, gulve og lofter med en fugtmåler/hygrometer.

Da skimmelsvamp vokser på organisk materiale, når luftfugtigheden er over 80%, er det vigtigt at sikre sig, at skaden er tørret ordentligt. Ja, skimmelsvamp kan sågar vokse på uorganisk materiale, hvis blot den relative luftfugtighed er over 95%.

Skal du male, kan det ligeledes være fornuftigt at få tjekket, om området er ordentligt tørt. Maler du f.eks. på fugtigt træ, lukkes fugten inde og kan føre til både råd og svamp. Derfor bør fugtprocenten ligge på højst 15-18%.

Brændeovn og udluftning
Har du brændeovn? Så er en fugtmåler også et godt værktøj at have ved hånden. Det giver dig mulighed for hurtigt at tjekke, om brændet er tørt nok til at fyre med.

Fugtigt brændsel afgiver ikke så meget varme som tørt brænde. Desuden forurener og tilsoder det skorstenen. Fugtprocenten i brændsel bør være under 20%.

Da vi mennesker i afgiver omkring to liter vand om dagen ved vejrtrækning og gennem huden, kan der hurtigt opstå problemer med fugt indendørs. Ved manglende udluftning medvirker den fugtige luft til dårligt indeklima.

Selv om f.eks. kondens på ruderne er tegn på for fugtigt indeklima, fås den bedste indikation ved at måle luftfugtigheden med en fugtmåler/hygrometer. Hos os har du mulighed for at leje eller købe et udvalg af fugtmålere/hygrometre både til luften og til fugtproblemer i væggen, under gulvet osv. Den relative luftfugtighed bør ligge på omkring 60% om sommerhalvåret og 40% vinterhalvåret.

Professionel fugtmåler (leje)

Professionel fugtmåler (køb)

Enkel elektronisk fugtmåler