Sådan foregår en koldtåge-behandling

En koldtåge-behandling er en både nem og effektiv desinficering. Du skal blot være opmærksom på nogle ting før, under og efter selve behandlingen.

For at sikre den optimale koldtåge-behandling, bør følgende trin følges inden behandlingen:

  • Sørg for en regulær hovedrengøring, hvor der støves af samt støvsuges grundigt. Sørg for at benytte en støvsuger med såkaldt HEPA-filter.
  • Flyt senge og andet inventar mindst 5 cm ud fra vægge.
  • Hvis du har værdifuldt inventar eller andre ejendele, f.eks. malerier, der ikke ønskes belagt med hinden fra koldtågen, bør det dækkes til eller gemmes bort.
  • Levende planter bør flyttes eller dækkes til, da koldtågen ellers vil lægge sig som en tynd hinde på dem. Alternativt skal de skylles med vand efter desinficeringen.
  • Fjern lagner og betræk fra senge og dyner, så de kan blive desinficeret i forbindelse med lægningen af koldtågen.
  • Er der brandalarmer i lokalerne, der skal desinficeres med koldtåge, skal de slukkes eller deaktiveres, indtil koldtåge-behandlingen er gennemført.
  • Sluk emhætter, ventilationsanlæg osv.
  • Luk alle døre og vinduer.

Mens koldtågen lægges, må personer eller kæledyr ikke opholde sig i de lokaler, der desinficeres. Beregn ca. 5-10 minutter pr. rum til selve desinficeringen. Koldtågen skal herefter have lov til at virke i omkring 45 minutter, inden lokalerne atter må tages i brug.

Når koldtåge-behandlingen er gennemført og har fået lov til at virke i den aftalte tid, skal resterne af koldtågen fjernes fra de desinficerede rum.

  • Lav gennemtræk, ved at åbne vinduer og evt. døre, i omkring 10 minutter. Det fjerner effektivt alle eventuelle rester.
  • En efterfølgende rengøring kan være nødvendig. F.eks. skal gulve vaskes.